Velkommen til bilklubben BMGB.dk

BMGB er en bilklub for alle, som brænder for “at kikke med fingrene” på deres køretøjer – biler – motorcykler – plæneklippere og lign. Alle over 18 år kan optages som medlem – dit køretøjs alder har ingen betydning.

Vi har til huse på Tuse-Næs, hvor vore klublokaler er indrettet som et næsten professionelt Gør Det Selv værksted. Vi har 3 lifte – to stk. to-søjlede til biler, og en motorcykel lift – som kan udvides til også at kunne løfte ATVér og plæneklippere. Derudover har vi dæk og afbalancerings maskine og hydraulisk presse – samt en masse andet, som hører et værksted til. Almindeligt håndværktøj, samt møtrik spænder (luftnøgle) er ligeledes tilgængeligt.

Det er kun medlemmer og deres køretøjer der har adgang til lokalerne. Ved indmeldelse skal alle de køretøjer du ønsker at pleje i lokalerne, påføres indmeldelses blanketten!

Medlemskab er opdelt i to grupper:
– et personligt medlemskab til 400 kr. årligt.
– familiemedlemskab for 550 kr. årligt /år (incl. juniorer over 13 /under 18 år.)
Kontingent dækker kalenderåret. Ved indmeldelse efter 1. Nov, overføres betalingen til at dække hele næste år. Ved optagelse som medlem udleveres medlemskort, som giver adgang til klubbens rabataftaler. Vi har aftaler om rabat på både reservedele, bilsyn og autolakerer arbejde, og vores erfaring er, at medlemmer allerede ved deres første service på bilen har “tjent” årets medlems skab!

Forbrug af klubbens faciliteter er timeafregnet. Skal dit køretøj på lift, koster det 50,- kr. pr. påbegyndt time, og gulvplads koster 25,- kr. Tilbudspris på lift 2 (max. 2000 kg.) = 400 kr. pr døgn. Lift 1 har vi pt ikke tilbudspris på – den kan løfte 32oo kg. Dækmaskine og afbalancering = 25 kr./pr. hjul incl. materialer.

Booking/tidsbestilling foregår på nettet, så du er sikret en plads hvis du har booket hjemmefra. Akut booking kan foretages i klublokalerne.

Klubben er en nøgleklub, og må benyttes alle ugens dage fra kl. 7 til 22. Ved støjende arbejde skal døre og porte være lukket – vi vil opretholde vores gode naboskab!

Lokalerne er opvarmede til alm. værksteds temperatur (15 grader). Toilet/bad forefindes.

Billeder og mere information findes her på siden.

Ved indmeldelse skal du vælge mellem personligt og familie medlemskab. Efter dit valg, fremkommer alle de felter du skal udfylde (Navn og adresse og lign). Du skal skrive alle dine køretøjer på listen. Ved uindregistrerede  køretøjer skrives de sidste 3 cifre i stel nummeret i feltet “nummerplade”.

Har du spørgsmål, eller ønsker at se faciliteterne inden indmeldelsen, er du meget velkommen til at kontakte et bestyrelsesmedlem, eller maile på bmgb2010@gmail.com. Kontakt formularen kan også benyttes.

Posted in KURSUSTILBUD, Nyheder | Tagged , , , , , , , , , , , , , | Leave a comment